Kære læsere
I denne uge ligger årets fuldkornsdag, så det er temaet for denne uges madlavning og køkkenteori. Efter morgensang og morgengåturen gik vi i klassen. Her gennemgik vi dagens program, og endelig kunne vi smage en kinaradise, som vi ikke kunne finde i sdiste uge. Langt de fleste elever var mad-modige. Sejt!
Efter pausen så vi på korn. Der er godt nok mange slags, og d ser meget forskellige ud. Vi tændte for den elektriske korn-kværn og kværnede løs. Det duftede og mærkede helt særligt.Det nymalede mel blev brugt til en dej, som skal sove i køelskabet til i morgen, og der bruges til pitabrød. Bagefetr gennemgik vi også opskrifter til krydrede frikadeller, en dip og nogle grøntsager. Alså udover kinaradisen. Vi lavede også indkøbslisten klar til 365. Vi sluttede timen af med nogle faglige opgaver.
Efter frokost gik vi i solskinnet ned til 365 og handlede, så alt er klar til i morgen. Da vi kom hjem var der heldigvs også tid til lidt afslapning og massage.
Tirsdag gik vi den lange morgenrunde bare fordi, det var dejligt. Da vi kom tilbage i klassen, gennemgik vi dagens program, før det var pause.
Herefter var det tid til køkkenet. Nogle gik på loftet for at snitte masser af grønsager OG ikke mindst lave en fanstatisk dressing.
Andre gik i gruppe 1 for at stege en masse frikadeller og bage pitabrød af den dej, vi lavede i går. Nogle dækkede bord til os alle.
Det duftede dejligt, og sådan smagte det heldigvis også.
Efter frokost og oprydning så vi ultranyt, og helddigvis var der også tid til afslapning og massage.
Onsdag var der botræning og onsdagscafé'er.
Torsdag var det jo tid til faglige opgaver igen. Der arbejdes rigtig godt med både dansk og matematik. Flere fik også læst i deres bøger fra biblioteket. Derudover stod dagen på frisk luft og motion - der blev bl.a. cyklet, spillet badminton og fodbold. Philip har også fået en torsdagsopgave, hvor han skal klargøre vogenen med frugt, te og kaffe til hele skoledelen til 10-pausen. Han går derfor ud i Heidis køkken lige efter morgensang hver torsdag og får styr på det.
Inden frokost var der tid til massage, og over middag var det igen tid til fællessang i pyramiden.
Fredag var der svømmeundervisning, hvor der blev øvet og trænet til svømmestævnet i Aars. Der svømmes baner, trænes stafetter og udspring. Hjemme på skolen stod programmet på musik og bevægelse. Ugen sluttede med ugebrevstimen, Ultra nyt og afslapning.
Vi glæder os til næste uge, hvor vi skal lave tysk mad om tirsdagen sammen med vores tyske volontør Maren. Det bliver spændende!
Ha en rigtig dejlig weekend.
Mange hilsner fra os alle på Køkken og motionslinjen