Kære læsere
De allersidst dage før jul. Vi kan næsten ikke vente...
Mandag var det hvide vintervejr pludselig blevet gråt og MEGET glat, så vi kunne ikke gå morgentur, som vi plejer. Til gengæld gik de fleste i klassen for at øve sig på julebingo til julefesten på onsdag. Andre gik i gymnastiksalen for at spille badminton.
Efter pausen lavede det sidste juleopgaver; matematik, læsning og dansk. Det gik som en leg, men vi havde også en lile rest småkager tilbage fra sidste uge til at hjælpe på julehumøret.
Efter frokost fandt vi sækkestole og tæpper og så "Emma og julemanden". Afstemningen vat sket helt demokratisk, hvor alle først kunne foreslå en julefilm, hvorefter man kunne stemme om det. Vi håber, den nye regering er lige så demokratiske som køkken - og motionslinjen...
Tirsdag var det stadig gråt og vådt. Sneen var nærmest helt væk, men vi gik nu alligevel en runde efter morgensang. Vores voluntør fra Tyskland viste os en tysk julesang om et bageri, hvor alt gik galt. Den blev ved med at rumstere i hovederne, mens vi gik.
Efter pausen og dagens program, skulle vi have styr på opskrifterne på vafler og jordbærsyltetøj. Vi så 2 små videoer med Micky og Gorm, der viste os, hvordan man gjorde. Så gik vi i gruppe 1´s køkken og fik klaret det. Bagefter var der oprydning i klassen, så der var pænt til jul. Til sidst nåede vi heldigvis et spil uno inden maden.
Da vi havde spist rigtigt mad og holdt pause, mødtes vi i gruppe 1 og varmede vaffeljernet op. Vi havde lært, det skulle smørres godt både foroven og forneden, så det gjorde vi. De lækreste vafler blev bagt og nydt med saftigt, rødt jordbærsyltetøj på ...
Det er dejligt med jul... Efter opvask stod der afslapning på programmet, for man kan godt blive en smule træt af alle juleforberedelserne...
Onsdag var der botræning og store pakkedag. Alle skulle pakke og gøre klar til den forestående juleferie. Kl. 14 mødtes vi i pyramiden til den store JULEBINGO, inden Heidi havde den fine julemiddag klar til os kl. 17. Vi sluttede af med dans omkring juletræet inden der blev juleknus ud.
Rigtig god jul til alle - vi ses til næste år!!