Kære forældre, søskende, bedsteforældre, venner og bekendte
Mandag vågnede vi op til det fineste sne her i Løgstør. Vi fandt derfor det varme tøj frem og bevægede os ud i sneen efter morgensang. Nogle på gåben og andre på cykel.
Om formiddagen fik vi styr på ugens ret, som kommer fra Tyrkiet. Vi fik også kigget på verdenskortet og snakket om forskellen på Danmark og Tyrkiet. Bl.a. deres religion Islam som jo gør, at de ikke spiser svinekød. Vi fik til sidst styr på vores indkøbsliste og lavet diverse opgaver.
Over middag gik vi i Coop 365 for at handle ind. Alle havde deres individuelle sedler med varer, som de skulle finde i butikken. Tilbage på skolen stod den på afslapning og massage.
Tirsdag var der stadig lidt sne, og ihvertfald var det stadig ret koldt, da vi gik morgentur. Manden med den lille hund Chivas ventede på os. Hunden havde også fået vinterfrakke på, så den ikke frøs så meget. Efter formiddagspausen gik vi i køkkenerne og gik i gang med at lave mad fra Tyrkiet. På loftet lavede de grøntsagsfad med revne gulerødder og squash samt hummus. I gruppe 1´s køkken blev der lavet kebab med krydderiet, vi blandede i går. Der blev også lavet en grøntsagsret, der hedder ezme med fx. peberfrugter, persille og tomater. Det hele blev nydt sammen med sprøde pitabrød i elevrummet. Carl Emil havde også lige nået at slå Lisbeth i badminton inden maden. Efter frokostpausen gik vi i gang med at forvandle pyramiden til et fodboldstadion med gode siddepladser. Her blev der heppet på Danmark, der spillede første VM-fodboldkamp mod Tunesien.
Onsdag var der som altid botræning. Denne gang var café'erne dog aflyst, da meget af personalet skulle til møde. I stedet var der tid til hygge og afslapning i bogrupperne.
Torsdag var vi så heldige at have Anne-Louise med som vikar på linjen. Efter morgensang og motion var vi i klassen, hvor der igen i dag blev arbejdet videre med matematikken. Der blev også tid til lidt læsning og afslapning. Over middag den på biograf i pyramiden.
Fredag var der svømning og motion hjemme på skolen. Vi rundede ugen af med ugebrev og gennemgang af den kommende uge. Vi fik også set Ultra Nyt og snakket om weekendplaner. Vi sluttede med en gang afslapning og massage.
Ha en rigtig god weekend.
Mange hilsner fra os alle på Køkken og Motionslinjen