< Tilbage

Ugebrev - Uge 47 - Friluftslinjen25-11-2022 - 10:30

Sne og planter

Mandag vågnede eleverne op til og lærerne ind til, et fantastisk vinterlandskab. Træerne var helt dækket af sne og på jorden lå der det fineste hvide tæppe. Det var de omgivelser vi bevægede os ud i efter morgensang. En dejlig og helt stille kulisse for vores morgentur. Der blev kastet lidt sne og humøret var højt. Efter turen var der planlagt tur til Bakkens Planteskole, denne ligger lidt nord for Aggersund. Her hentede vi bær buske. De skal være en del af vores udelivs koncept, således kan vi til næste sommer forhåbentlig være selvforsynende med bær. Der blev b.la. købt Ribs, Solbær og en blandingsbusk. 

 

Over middag var der så plantetid. Vi var lidt spændte på, om vi kiunne nå at plante dem, nu hvor vinteren var kommet til Løgstør. Men damen på planteskolen sagde, at det ikke var noget problem. Buskene står bag skolen, i forbindelse med shelterpladsen. Der blev gravet huller, hældt vand i disse og efterfølgende blev planterne sat. Til sidst blev der efterfyldt med noget plantejord med gødning. Buskene står nu i en halvbue og ser flotte ud. Alle var aktive og gik op i det. En helt igennem flot og god dag. 

 

Tirsdag var der stadig sne og frostvejr. Til morgensang var der fødselsdagsang, og vi fik at vide, at skoledagen blev lidt kortere, fordi der var fodboldlandskamp mellem Danmark og Tunesien. Morgengåturen var god i det stille og frostklare vejr. Efter pausen gik vi en tur i skoven for at lave forskellige sanseopgaver. Vi fik bind for øjnene og skulle hjælpe hinanden rundt i skoven. Vi lærte også en ny leg, der hedder "Kratluskeren". Den kunne vi vist godt prøve en anden gang. Efter frokost gik vi ud på shelterpladsen. Her var der nogle huller i græsset som trængte til at blive fyldt med  sand og jord. Alle var friske med skovl og rive, så det var hurtigt klaret. Så var det tid til fodboldlandskamp på storskærm i pyramiden.

 

Onsdag var der botræning og cafeer.

 

Torsdag arbejdede eleverne med, tal, læsning og andre opgaver. Alle elever har været på biblioteket og låne bøger, som vi læste i sammen. I løbet af tordag formiddag havde alle elever 1-1 tid med en lærer, hvar blev der lavet opgaver, der passer til den enkelte. De elever der ikke har 1-1 tid hygger med at kigge i bøger og andre små aktiviteter. Alle elever har fået en kasse og en mappe med opgaver og det vil vi arbejde med de næste torsdage.

 

Efter frokost var der film i Pyramiden, vi så "Jagten på snemonsteret".

 

Fredag var der motion og svømning og efter pausen var der ugebrevstime.

 

God weekend.

< Tilbage