< Tilbage

Ugebrev - Uge 12 - Friluftlinjen23-03-2023 - 15:00

Bævere i Himmerland

Denne uge stod i bæverens tegn. Vi så film om, hvordan bæveren er kommet til Danmark. Bæveren forsvandt nemlig fra Danmark for 2500 år siden. - MEN i 1999 flyttede der igen bævere til Danmark. De kom rejsende i en stor kuffert??? Kan det være rigtigt? - Nej, de kom i bur fra Nordtyskland. 18 bævere ialt blev sat ud i Midtjylland i Klosteheden. De blev en rigtig stor familie, og derfor måtte de unge bævere flytte hjemme fra. Nogen af dem svømmede i mange åer for så at komme til Himmerland. Her har vi nu mange nye bæverfamilier. Bævere bor i en hule, som de dækker med grene, som de gnaver af træer - helst piletræer. Bævere har store stærke tænder, og de vokser hele livet. Vi prøvede at bruge vores tænder til at gnave med. Vi gnavede i gulerødder og prøvede også en pilegren. Efter frokost gik vi udenfor og lavede et bæverbo af en masse grene. Vi legede også "Bæveren sover".

 

Tirsdag tog vi på tur til bæveren ved Vidkær å. Her startede vi med at spise formiddagsfrugt hos Karen. Herefter så vi træer, som bæveren havde gnavet i. Vi kørte ud ad markveje og gik ned til stedet hvor bæverne havde bygget et stort bo med en masse grene. Vi stod også ved dæmningen, som bæverfamilien har bygget i åen. Vandet larmer, når det løber igennem dæmningen. Alle på holdet var mega seje til at klare turen op og ned af de stejle bakker. Friluft er bare de sejeste elever på Limfjordsskolen. Tilbage på skolen spiste vi frokost i pyramiden, holdt pause, og så var der tid til afslapning iklassen.

 

Onsdag var der botræning og cafeer.

 

På morgenrunden torsdag plukkede vi nogle vintergækker, som vi satte i vand med blå frugtfarve. Da timen var slut var det blevet lidt blå på de hvide blade. 

 

Dagens hjælper var Mathilde og hun valgte bogstavet "A", så vi fandt en masse ord med at og skrev dem på tavlen. Vi delte ordene op efter om det var navne, dyr eller frugter. Vi øvede rimet om "Anes Anemoner". Så var det tid til at gå igang med de individueller opgaver og alle arbejdede rigtig godt med det de skulle lave. Vi sluttede af med at snakke om næste uge, hvor der er emneuge om affald. I næste uge skal vi besøge Skraldeskolen mandag og Råt og Godt i Aalborg tirsdag, så det bliver en spændende uge.

 

Efter frokost var der fællessang og det var Friluft, der stod for det festlige indslag. Vi havde lavet en Kahoot, hvor man skal gætte dyr og det var eleverne ret godt til. 

 

Fredag har personalet på skolen pædagogisk dag og der er derfor ingen undervisning og de fleste elever er taget hjem på forlænget weekend. 

 

God weekend.

< Tilbage