< Tilbage

Ugebrev - Uge 45 - Friluftslinjen10-11-2022 - 10:30

Shelter- indvielsesfest

Mandag gik vi morgentur og så at der igen lå en masse affald - det blev vi nødt til at samle op, for vi kan ikke bare gå forbi det. Vi er blevet enige om at vi er nød til altid at have poser med på tur til det affald vi finder.

 

Efter pausen snakkede vi om filmen Buster Oregon Mortensen, som vi skal se i biografen tirsdag. Vi snakkede om at Buster er hovedpersonen og om hvem, der ellers er med i filmen.

 

Efter frokost var vi nede at handle ind til Shelter-indvielsesfesten, som vi skal holde torsdag. Vi lavede først en indkøbsseddel sammen, der var billeder på af det vi skulle købe. Da vi kom ned i butikken fik eleverne hver et billede, så de kunne finde det vi skulle køber Vi købte pølser, ketchup, ristede løg og meget mere til festen. Vi skulle også have champagne, men det måtte vi i en anden butik efter. Da vi kom tilbage til skolen bar vi alle de lækre ting ind i klassen.

 

Tirsdag var vi tidligt i gang for filmen startede allerede kl. 9.00. Vi spang over morgensang og gik direkte i biografen. Det var en rigtig god, sjov og spændende film. Da vi kom tilbage i klassen snakkede vi om hvad filmen handlede om. Den handlede om venskab, familie og mobning.

 

Efter frokost gik vi en tur gennem skoven til den store sten. Igen samlede vi affald og vi fandt 2 kg hvor af der var 9 dåser og flasker med pant på. - Det var noget at en "fangst". Vi mærkede på stenen at den var kold og nød den flotte udsigt. Vi så en sæl nede i kanalen, men den ville ikke ligge stille længe nok til at vi kunne tage et billede.

 

Onsdag var der botræning og cafeer.

 

Torsdag var det endelig den store dag, hvor vi skulle holde FEST!! Vi har glædet os meget og forberedt os længe. Formiddagen gik med de sidste forberedelser. Vi fik pyntet op med bladguilander, lavet finske fakler, gjort klar til bål, sat snoren op, som skulle klippes over og fundet alt det frem vi skulle bruge.

 

Kl. 13.15 mødes alle i Pyramiden for at se filmen om da shelteren "landede" på skolen. Da filmen var slut inviterede vi alle med ud på shelter pladsen. Da vi kom derud, var der gang i bålet og de finske fakler. Vi fik sagt velkommen og sunget "Under stjernerne på himlen" og "Vi har lejrbål her". Tina B holdt en tale og så var det tid til at Mia skulle klippe snoren over og dermed indvie shelteren. Da det var gjort var der bålpølser og brød til alle og der var champagne til - mums.....

 

Eleverne havde lavet en playliste, så der blev også lige danset lidt inden festen var slut og vi sagde farvel til alle gæsterne. Til sidst var det tid til at rydde op og alle gav en hånd, så det var hurtigt fikset.

 

Fredag var der motion og svømning. Efter morgensang var der ugebrevstime.

 

God Weekend.

< Tilbage