< Tilbage

Ugebrev - Uge 43 - Friluftslinjen28-10-2022 - 10:25

Jubii - Efterår og nyt linjehold

Mandag til morgensang blev vi delt ud på vores nye linjer. På Friluftsliv og håndværk er følgende elever: Magnus, Mia, Sif, Fredrik M, Jonathan, Daniel, Emma, Mathilde og Rasmus. Lærerne er: Claus, Karen, Anne og Henrik, som starter i næste uge. Vi gik den gode lange morgentur, og fik godt gang i benene, pulsen lidt op og så var hovedet klar til en ny skoledag. Tilbage i klassen gik vi gennem dagens program og fik sat vores billeder og navne på tavlen. Sådan starter vi de fleste dage her på holdet. Efter formiddagspause fik vi snakket om, hvad vi kan lave på vores linje.  Vi snakkede også om hvor vigtigt det er at have varmt og praktisk tøj på, da vi er meget ude. Herefter gik vi ud til den nye shelterplads, og et par elever var friske og tog hurtigt kosten og fejede fliserne fri for nedfaldne blade. - Det er jo efterår. Fliserne blev nu brugt som en Bingoplade. Vi skulle nemlig i gang med en omgang Natur Bingo. Vi var rundt omkring på skolens område for at finde en masse forskelige ting i narturen. Så blev der frokosttid. 

Efter frokost kørte vi en tur i XL-Byg for at købe arbejdshandsker til alle elever og lærer. Vi kommer nemlig til at lave en del praktisk arbejde udenfor, hvor det er rart at have handsker på. Alle prøvede sig frem og fandt lige de handsker, der passede til deres hænder. Da vi skulle betale fik alle en slikkepind - det var lækkert. Da vi kom tilbage til skolen skrev vi navne på handskerne og lavede en kasse de kan være i - så er de helt klar til at bruge.

 

De elever, der var på Hold B før efterårsferien, havde snitte nogle ting, som har været udstillet. Lige inden vi fik fri gik vi over og tog tingene ud af montren, så de kan komme med eleverne hjem.

Tirsdag drog vi af sted lige efter morgensang. Vi skulle til Oudrup Stenleje for at samle sten til et nyt bålsted ved vores shelter. Inden vi nåede så langt, var vi inden om en shelterplads, som ligger et smut væk fra landevejen. Her holdt vi vores formiddagspause og var nede ved en lille kilde, hvor der strømmede vand op af. Enkelte smagte på vandet, både vand og elever var friske. I grusgraven fandt vi manden i den store gummiged. Han viste os hvor vi kunne finde de sten vi skulle bruge, samt noget grus til at lave drænhuller. Vi fik bakset det hele ind i traileren og returnerede til skolen. Inden blev der taget fælles billede inde i gummigedens store skovl.

 

Hjemme gik vi efter frokost i gang med at tømme traileren for sten og grus. Nogle gravede ud til bålpladsen og derefter brugte vi et pælebor til at lave drænhuller med. Til sidst noget sand på, som vi trampede fast i fælles rundkreds

 

Onsdag var der botræning og cafeer.

 

Torsdag samlede vi skrald på morgenrunden, vi havde nemlig lagt mærke til at der lå rigtig meget. Det blev til 2,5 kg. Da vi kom tilbage til klassen snakkede vi om at dagen var lidt anderledes, da mange af eleverne skulle afsted til bowlingstævne og fest. Det betød også at der var frokost allerede kl. 11.00. De elever, der ikke skulle med hyggede hjemme med gåtur, film og popcorn.

 

Fredag var der motion og svømning. Efter formiddagspausen var der ugebrevstime.

 

God weekend.

< Tilbage