< Tilbage

Ugebrev - uge 12 - Kunst og Dansk23-03-2023 - 13:30

Virksomhedsbesøg på Økologisk gård og vi har lavet lækre økologiske kartoffelpizzaer!!

Kære Alle

Sikke en spændende uge vi har haft sammen på Kunst- og Dansklinjen.

Mandag var vi ude og besøge en økologisk gård. Gården hedder Hvanstrupgaard og ejes af vores tidligere lærer Anne-Louise og hendes mand Torsten.

Det var rigtig dejligt at hilse på Anne-Louise igen og høre hende fortælle spændende historier om deres gård og landbrug. Vi startede med undervisning inde i "laden" samtidig med, at vi hyggede  med Kaffe og saftevand. Anne-Louise fortalte om "Mælkevejen". Eleverne fik lov til at smage mælk der netop var blevet malket. Mælken så lidt anderledes ud, end når vi hælder den ud af kartonet herhjemme, her var fløden jo ikke skummet fra mælken, så den var ekstra fed og lækker. De elever der smagte på mælken syntes den smagte rigtig godt.

Anne- Louise og Torstens køer spiser kun græs, og på Thise Mejeri laver de den specielle græsmælk af den mælk, som kommer fra deres gård. Thise mejeri fremstiller også mange andre mejeriprodukter af mælken.

På gården dyrker de også mange forskellige slags korn. Eleverne fik mulighed for at prøve om valse havre, så de kunne lave deres egen havregryn, det var sjovt at se, hvordan man gik fra at have korn, til at have havregryn.

Efter en dejlig undervisning indenfor gik vi udenfor, hvor vi først hjalp med af fodre Anne-Louises høns. Hønsene skulle også have vand. Da hønsene var blevet fodret gik vi ind i først en stald hvor alle kalvene fra sidste år, stod og spiste lækker ensilage. Ovre i den næste stald så vi de køer, som var blevet malket til morgen, de stod enten og spiste, eller lå og hyggede sig på halm madrassen nogle enkle stykker var gået udenfor. På Anne-Louises gård, har køerne deres egen rygkløes maskine, desværre var der ikke lige nogen køer, som havde lyst til at blive kløet på ryggen mens vi var der. Tilsidst så vi bygningen, hvor køerne to gange i døgnet går ind og bliver malket. Efter en dejlig og hyggelig tur, var det tid til at sige tak for idag og vi vendte busserne mod Limfjordsskolen igen. 

Over middag var vi rigtig trætte og mætte at alle de spændende indtryk vi havde fået. Vi gik derfor en tur og fik klaret vores hoveder lidt. Da vi kom tilbage samlede vi op på dagens besøg, lavede en flipflapper, som vi havde fået af Anne-Louise, hvor der var spørgsmål og fakta om økologiske køer. 

Tirsdag arbejdede vi videre med besøget ude hos Anne-Louise. Vi lyttede også til højtlæsning af en lille bog om økologiske køer. 

Vi fik også planlagt hvilken økologisk ret, vi skulle lave torsdag. Valget faldt på Kartoffelpizza. Sammen fik vi lavet en indkøbsliste, så vi vidste hvad der skulle købes ind over middag. Timen sluttede vi af med at se et afsnit af Lillenørd om koen. 

Over middag tog Olivia, Kirstine, Nanna og Louise ned i Brugsen og handlede alle varerne ind til torsdag. De andre spillede wii i klassen. Timen sluttede vi af med, at høre om varerne som var blevet købt og en gang ultranyt. 

Torsdag afsluttede vi emnet om ØKOLOGI. Vi lavede lækre kartoffelpizzaer, Maren og Julie havde  lavet dejen til os på forhånd, så den kunne hæve hen over natten. Alle skulle lave deres egen pizza og putte fyld på. De blev nogle rigtige lækre pizza og eleverne var gode til at hjælpe hinanden med at skære og skrælle gnavegrønt der til. 

Torsdag sluttede vi ugen af med Fællessang - Friluftslinjen havde lavet en KAHOOT og Dyr i skoven, som vi startede med. Der blev også danses til de skønne toner, som Sara og Stig leverede :-)

Fredag var der pædagogisk dag for hele personalegruppen, så eleverne har forlænget weekend.

I næste uge har hele skolen emneuge om AFFALD - alle skolehold skal en tur på "Skraldeskolen" i Løgstør og uddannes til "Skraldeagenter", så vi alle lærer at sortere vores affald korrekt. En livslang læring for os alle:-) Vi glæder os til ugen, som også kommer til at indeholde kreative projekter og affaldsindsamling i Løgstør by.

Rigtig god weekend til alle 

Fra os på Kunst og Dansk. 

< Tilbage