Halløj derude ved skærmene
Så kan vi altså mærke, at foråret er på vej, og fuglene kvidrer løs her i Løgstør.
Mandag stod som altid på morgensang og morgenmotion. Tilbage i klassen kom der styr på dagens program, hvor Sebastian og Joachim bl.a. skulle besøge en mulig praktikplads. Det bliver spændende...
Om formiddagen begyndte vi at tale om den kommende studietur til maj (uge 19), hvor vores linje tager til Thy fra mandag til fredag. Vi skal opleve og lære en masse spændende - og så skal vi hygge os og have det sjovt! I skal nok høre meget mere om turen, når vi nærmer os.
Formiddagen blev også brugt på at forberede os til tirsdagens menu og madlavning. Denne gang skulle vi nemlig lave mad fra Colombia, og der skulle købes en masse spændende ingredienser over middag.
Tirsdag var det tid til madlavning. Menuen stod på colombiansk mad med ris, kylling og en masse grøntager. Dertil blev der bagt majsbrød. Efter oprydning i køkkenernee og pause, stod den på Ultra nyt, Juniorbagedysten og afslapning.
Onsdag var der botræning og café'er.
Torsdag blev en lidt anderledes skoledag, da nogle skulle sendes hjem på forlænget weekend. Vi startede som altid med den faste rutine med morgensang og motion. Tilbage i klassen fik vi snakket om weekendplanerne. Vi gennemgik desuden ugebrevet og den kommende uge, hvor vi skal have emneuge omkring AFFALD. Vi øver os jo i at affaldssortere korrekt, så så meget som muligt kan blive genanvendt. Vi skal derfor besøge Skraldeskolen på tirsdag og blive meget klogere på affald. Vi skal desuden have samlet en masse affald her i Løgsør by, så vi kan hjælpe naturen og få byen til at se endnu pænere ud.
Over middag var der fællessang for de elever, som ikke skulle tidligt hjem på weekend.
Fredag skal alt personalet arbejde, mens eleverne holder fri og sover længe. Der er nemlig pædagogisk dag. Det skal nok blive spændende og lærerigt.
Ha en rigtig dejlig weekend.
Mange hilsner fra os alle på Køkken og motionslinjen