< Tilbage

Ugebrev - uge 6 - Kunst og Dansk10-02-2023 - 10:35

Uge SEX på skemaet!

Vi har lært både om kroppen, vores følelser og grænser. 

Kære Alle 

Mandag: 

Mandag startede hele skolen op på vores emneuge, ligesom de fleste andre skoler i landet, har vi kørt uge SEX. På Kunst og dansklinjen har vi  arbejdet med hygiejne, følelser og grænser. Idag startede vi med at få tegnet en person i fuldfigur, så vi kan sætte røde cirkler på de steder, hvor vi skal være særligt opmærksomme på hygiejnen, vi fik lagt fokus på håret, munden og brysterne. Vi havde også fokus på hvordan det kan påvirke os selv og andre, hvis vi ikke har en god hygiejne.  Efter frokost gik vi en tur, så ultranyt og et afsnit af programmet "klassen". Afsnittet om klassen lagde op til en rigtig god snak på klassen, om at kroppe forandrer sig og at man kan komme til at føle sig anderledes fra de andre. Heldigvis fik vi en god snak om, at det er vigtig man kommer og fortæller, hvis der er noget, for måske er man ikke den eneste som undrer sig over noget. Vi blev eninge om at her i klassen er der ikke noget der er pinligt eller flovt at tale om. 

Eleverne har på skift været inde hos Sus, som er skolens seksualvejleder, på mindre hold, hvor mere intime emner er blevet drøftet, herunder prævention. 

Tirsdag: Vi er kommet godt videre med uge 6 vi fik sat de sidste røde mærker på vores person, så personen nu har helt styr på hygiejnen. Nogle ord kan være lidt pinlige at sige, men vi øver os i at få dem sagt. 

Vi har læst og set film om Sexualitet og kærester, og herunder at vi har individuelle grænser. Det er meget vigtigt at respektere hinandens grænser, men det kan være svært som ungt mennesker, hvordan man finder sine grænser og siger fra. 

Tirsdag blev der også tid til motion/badminton i gymnastksalen og Wii i klassen, hvor der blev spillet bowling:-) 

Onsdag: Idag holdte vi en helt almindelig onsdag som vi plejer med botræning og cafe. 

Torsdag: Der blev arbejdet vidre med emnet på de to hold, og vi fik lært endnu mere om kroppen og vores følelser. Der er blevet spillet spil på computeren om kroppen og set små film. Fællessang blev til fællesfilm, og efter frokost mødtes vi alle i Musiklokalet og så "Kærlighed ved første hik", en rigtig dejlig og underholdende ungdomsfilm. 

Fredag: Sidste dag i uge SEX. Vi fik afsluttet en rigtig dejlig emne uge, hvor vi har haft fokus på kroppen og følelserne. Ugebrevet blev læst, ultranyt set og vi fik vores ugentlige snak om hvad weekenden kommer til at byde på.  

Rigtig god weekend

Kærlig hilsen 

Alle på Kunst og Dansk

< Tilbage