<

Ugebrev - uge 13 - friluftslinjen27-03-2023 - 10:30

Affaldssortering  er ugens tema

Mandag morgen kørte friluftslinjen tidligt afsted på Skraldeskolen. Her mødtes vi med Isa. Hun inviterede os indenfor i skolen, og her lærte vi at sortere affald - eller vi blev endnu bedre til at sortere affald. Derefter gik vi udenfor på pladsen. her var vi med til at sortere og presse pap i kontaineren. Vi så også, hvordan store sammenpressede bunker af plastik blev løftet op i en stor lastbil, som skulle køre plastikken til Tyskland. Her skulle det smeltes om, så det kan genanvendes. Vi gik derefter hen i den store papirhal - her tømmer skraldebilerne deres papir, pap, hård plast og blød plastik.  Så var der tid til at vi gik ind i genbrugsbutikken. Det var sjovt at finde en masse genbrugsting. På den anden side af vejen var der et kæmpestort hul, hvor farligt affald kunne lægges i deponi. Vi blev også vejet med hele holdet. Vi vejde tilsammen 780 kg alle 13 personer.

 

Tirsdag gik turen til Aalborg, hvor vi skulle besøge Råt og Godt, som genanvender træ og andre materialer til nye ting, f.eks. møbler. Man kan sige at de tryller andres affald om til nye produkter og det er jo rigtig godt for miljøet, samfundet og os mennesker. På værkstedet arbejder unge, som har haft svært ved at få et arbejde efter de er gået ud af folkeskolen. Christian, der har startet værksedet op viste os rundt og fortalte om det hele. Han fortale at de skal til at starte en STU op, og det er jo spændende. Vi så en masse møbler, legetøj og andet de har lavet. Vi fik lov at fodre deres fisk og hilse på en sød hund, der var med på arbejde. 

 

Da vi nu var kommet til storbyen tog vi på KaffeFair til frokost og fik burgere og sandwich - det var rigtig lækkert og en hyggelig afslutning på en dejlig dag.

 

Onsdag var der botræning og cafeer.

 

Torsdag var det regnvejr og ikke bare lidt med MEGET !!!! Det betyder dog ikke noget for sådan nogle frilufts-fiduser som os. Det var store affaldsindsamligsdag og alle linjer brugte formiddagen på at samle affald. Vi havde trækvognen med, så vi også kunne tage den tagplade med, som vi har gået forbi de sidste uger.

 

Inden frokost mødes vi alle i Pyramiden og fortalte hvor meget affald vi havde samlet. Friluft havde samlet 5 kg og i alt havde vi samlet 30 kg. Det blev skrevet på søjlen og nu har skolen samlet næsten 100 kg. affald i år. Alle elever fik udleveret et affaldsagentbevis, de de nu er uddannet affaldsagenter.

 

Efter frokost var der fællessang, som sluttede med at Påskeharen kom forbi og fortalte at den havde langt en masse påskeæg rundt om på skolen - så gik den vilde påskeæggejagt.....

 

Fredag var der motion på skolen og svømmeholdet var så heldige at komme i badeland. Efter formiddagspausen var der morgensang og ugebrevstime. 

 

God påskeferie og god weekend

Nyheder <